Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Foto: Jens Hemmel

Hej

 
 
Her sidder Helle Gotved på sin balkon i Gymnastikhuset.
Foto: Jens Hemmel.
 
Hun fortæller, at der sad hun meget af sin barndom, og så glade mennesker lave gymnastik. Datidens gymnastiksystemer udfoldede sig i Gymnastikhusets smukke sal. Mænd og ,som noget nyt, også kvinder gjorde gymnastik.
Jeg husker, at hun har siddet der som ældre, på mange kurser og fulgt med. 
Selv har hun undervist i salen i mange, mange år. Først i det der var "på mode" da hun var ung gymnastiklærerinde. Men efter at være "gået konkurs med sin krop", udviklede hun bevægelse hvor målet var at det skal være naturligt, bygge på anatomi og vores motoriske udvikling. Bygge os op.
Noget der er tidløst og bliver ved med at være sandt. Helle Gotved har været utrolig søgende. Helle døde i 2006, 93 år gammel.
 
Jeg har lyst at skrive lidt om Helle Gotved, eller rettere Gotved bevægelse.
Der er derfra jeg har min bevægelsespædagog udddanelse.
 
Jeg spørger mig selv:
Siger det nogen noget idag, når man skriver Gotved gymnastik?
Har det relevans og passer det til vores  behov?
 
Det skriver jeg om nede i brevet.
Det bliver et langt brev denne gang, jeg håber, at du når med til vejs ende.
 
 
Så er det blevet sensommer og:
"Der er så meget godt i vente".
 
Hver dag er klinikken åben for kraniosakralterapi til børn og voksne, mor og barn efter fødsel, samt behandling i vand på SANO.
Også i denne sensommer, D.27.-28.9  holder jeg sammen med gode kollegaer Retreat med Intensiv kraniosakralterapi her på Broendegården, inspireret af retræterne på Island, hvor vi alle har været.
Læs mere nede i brevet og her: https://hellewulffhansen.dk/Retreat
 
 Jeg skal på kraniosakral kursus med Michael Kern og på temadag om Fascia i løbet af efteråret.
 
D2. og 3. September starter efterårets  bevægelseshold med Gotved, Pilates og Fascia Flow.  
 Læs mere nede i brevet og se: http://www.hellewulffhansen.dk/Kurser
 
 I august tager jeg på kursus på Gotved skolen. Temaet er åndedrættet , samt Gotved bevægelse som stressreducerende bevægelse.
 
30.8 har jeg en stand på Rådhuset i Middelfart ved Festlig fredag.
Kom gerne og besøg mig der :-)
 
Jeg glæder mig til det hele.
 
Kontakt for tidsbestilling og tilmelding til kurser:
 
hellewulffhansen@gmail.com
tlf.: 26213698 
Kursuslokale og klinik ligger på Broendegården, Assensvej 17, 5580 Nr.Åby
 

Gotved bevægelse - Pilates - Fascia Flow og Afspænding

Jeg er i fuld gang med, at forberede undervisning og gøre bevægelsesrummet klar til ny sæsson.
Jeg tænker på, at hele kroppen skal bevæges godt. Samt at vi også vil fordybe os i spændingsbalancen over skuldrene og i ansigtet, til en start.
Men mest af alt også det deltagerne ønsker. Det er så vigtigt at undervisningen møder de behov der er. Så sig endelig frem med behov. Jeg bliver inspireret når nogen kommer med spørgsmål og behov.
 
   
 Gotved bevægelse er gennemstrømmende bevægelse der ”varmer og løsner”. Store sving og helkropsbevægelser, gennemstrømning i rygsøjlen, så alle led bevæges. Totalbevægelsen er det bærende i Gotved bevægelsen. Men også sammenhæng  med spændingsbalance, afsæt, holdning og åndedrættet. Musikken understøtter bevægelsen. 
 
 Pilates er styrkegivende øvelser der skaber balance i den bærende muskulatur. Den skaber centrering i kroppen og en god kropsholdning samt bevidsthed om åndedrættet. Bevægelse der giver styrke og spændingsbalance.
 
Fascia Flow er stræk der er inspireret af Yoga. Bevægelserne øger væskegennemstrømningen i bindevævet, gør det mere elastisk og vitalt samt påvirker afspændings nervesystemet.
 
 
Afspænding er opmærksomhed, nærvær og bevidsthed om krop og åndedræt. Både "delen og helheden". Vores krop og vores sind.
 
Fascia Flow og Pilates:
Mandage kl.9.30-10.45 , start d.2. september, 13 gange 800 kr.
 
Gotved og Pilates:
Mandage kl.17.15 - 18.30.
Start d.2 september, 13 gange, 800 kr.
 
Gotved og Pilates:
Tirsdage.
Kl.09.00-10.15
Kl.10.45-12.00 også Fascia Flow
Kl.16.30- 17.45
Kl.19.00-20.15
Start d.3. september, 13 gange, 800 kr.
 
Du kan veksle mellem holdene, hvis du ikke kan komme til holdet hvor du er tilmeldt. Ligesom du kan komme 2 gange i 1 uge, hvis du har været forhindret.
 
 
Tilmelding til kurserne:
mail: hellewulffhansen@gmail.com
tlf.: 26213698 
 
Ca 1 uge inden start får du velkomsbrev og faktura.
 
Kursuslokale og klinik ligger på Broendegården, Assensvej 17, 5580 Nr.Åby
 
Læs mere om kurserne på http://www.hellewulffhansen.dk/Kurser
 

Gotved

 Efter Helle Gotved's "kropslige konkurs" kom behovet for at starte fra nul og bygge kroppen op igen.
Heldigvis.
Det er der kommet så meget godt ud af.
Selvom Helles"genopbygning" foregik i 50érne, efter krig og som mor til 5 børn, med en mere fysisk krævende husholdning. En hverdag  som ikke på alle planer kan sammenlignes med vores , så er det stadig relevant i vores tid. Det handler i min optik om det almen menneskelige. 
Stress er et stort emne, men vi behøver ikke at være stressede for at tage os ordentligt af os selv.
 
Det at tage udgangspunkt i kroppens behov fremfor præstation er skelsættende.
 
Helle har skrevet mange bøger og sat kroppen på dagsordenen i mange sammenhænge, også udenfor gymnastiksalen. Hun har skrevet om om fødder, vores fundament, det ændrer sig ikke. I den sammenhæng har hun påvirket skomoden i retning af fodformede sko. Altså at skoen har form som foden og ikke omvendt. 
Bøger om kvindes bækkenbund. Det er relevant så længe kvinder føder børn.
Helle skrev ikke om mandens bækkenbund, al den stund hun ikke var mand. Jeg synes jeg har hørt hende fortælle at hun ikke ville skrive om noget hun ikke kunne mærke.
Søren Eckman, nuværende direktør på Gotvedskolen, har skrevet om mandesn bækkenbund : "Fra regnorm til anakonda", og holder kurser heri. Men jeg oplever, at vi som kvinder er langt foran mændene ifht at tage vores bækkenbund alvorligt.
 
Nogle husker måske hendes karrakteristiske stemme i radioen, med udsendelserne "Ha det bedre".
Jeg prøvede at finde dem på dr.dk, jeg fandt dem ikke. Men i denne udsendelse: radioklassikeren, fortæller hun om sin historie, sine værdier og kvaliteter i bevægelse, og om gymnastikhuset.
Udsendelsen er dels fra 2016, og fra 1986.
Den er værd at høre, og slutter med et "ha det bedre" program fra 1985 om søvn. Godt nok i en ikke digitaliseret tid, så ikke noget med at mobilen skal slukkes. Men hendes tilgang er stadig meget enkel og meget relevant.
 
 
Helles ønske var ikke at lave et nyt system, men at finde ind til det tidløse, naturlige i bevægelsen. Ikke noget "moderne", men det mest hensigtsmæssige der bliver ved med at være sandt. En kombination af naturvidenskab og sansning.
 
Med totalbevægelsen stimuleres alle led i hvirvelsøjlen og nervesystemet i den. Det vitaliserer og skaber spændingsbalance. Mon ikke det er noget vi stadig har brug for? - også i en mere "stillesiddende livsform".
 
Med fordybelsen i kropsbevidsthed og hvordan kroppen virker udfra vores motoriske udvikling og vores anatomi og fysiologi. Det er tidløst.
At alle led skal strækkes dagligt, at vi skal svede og blive forpustede dagligt, at vi skal "arbejde og hvile".
 
Åndedræt og afspænding går vist heller ikke af mode. I dag kalder vi det måske bare mindfulness?
 
Også opgøret med "konkurrence og præstationer" er relevant for os.
Helle siger: "Det gælder ikke om at komme først, men om at komme til udfoldelse".
Mon ikke vi kan bruge det, også i det almen menneskelige.
 
Ja, og så ikke mindst bevægelsesglæden.
I en tid hvor vi sidder så stille og det at bevæge sig er blevet "et must", men også noget vi "tænker os til" og "regner ud", måler og vejer. Jeg gør det selv, måler skridt og kilometer ved lange gåture!
 
Men hvor er det dejligt at se glade ansigter ovenpå god bevægelse. Hvad enten det er Gotvedbevægelse, en gåtur, løbetur, kajaktur, hvad som helst.
Jeg nyder efter hver bevægelsestime at se mennesker gå godt tilpas herfra. Måske endda glade, vitale, rolige og smilende.
 
Til slut vil jeg bringe Gotvedinstituttets værdier fra Gotvedinstituttets hjemmeside. Dem kan jeg til fulde tilslutte mig.
Jeg oplever, at der i tiden er brug for et rum med disse værdier:
 

"Kort om Gotvedinstituttet

Alt for mange ligger under for en kropsfjendsk kultur, hvor kroppen piskes af sindet. Stress og overbelastning følges af mindreværdskomplekser over deller og dårlig samvittighed over ikke at kunne leve op til idealet. På Gotvedinstituttet går vi imod dette og tror på, at hele mennesket skal bevæges – og det skal føles godt imens og bagefter. Energi er noget, vi bygger op –  og ikke noget, der skal brændes af. Gotvedinstituttet står for glæde, nærvær og fællesskab."

 

 

Kraniosakralterapi

Jeg synes, at jeg er rigtig heldig.
Jeg har et rigtig godt arbejde, nyder at være i min klinik og i min "gymnastiksal".
 
At kunne række en "hjælpende hånd" til en krop, eller rettere - et menneske, meget eller lidt anspændt, er en glæde.
Hvad enten det er en voksen, et barn  eller et helt lille nyfødt barn. 
Hver enkelt behandling tilpasses den enkeltes behov. Jeg tester kroppen, "lytter med hænderne til kroppen". Mærker igennem hvor der er spænding i vævet og manglende flow, og tager udgangspunkt der.
Det kan synes af så lidt, men alligevel sker der så meget.
Det synes jeg er givende.
 
 
D. 27.-28.9 har vi Intensiv kraniosakralterapi på Broendegården.
 
Vi giver det vi i Upledger Kraniosakralterapi kalder "multihands behandling".
Dvs at vi er 2-3 behandlere der samarbejder i behandlingen. Det kan synes underligt, måske "for meget". Men det er virkelig godt, især ved alvorlige traumer. Kroppen støttes fra flere steder, eller behandles af en "større hånd" kan man sige.
Vi behandler hinanden på denne måde på Advanced kurser og i erfa grupper, og er godt trænet i at arbejde sammen. 
 
Ved Intensiv Kraniosakralterapi får man 2 behandlinger dagligt, 1 på briks og 1 i vand.
At modtage fire intensive behandlinger på to dage, tillader kroppen at forblive i processen, også i den tid der er mellem behandlingerne. Tiden mellem behandlingerne er signifikant, for at kroppen og sindet kan få ro til at bearbejde og reflektere over det terapien har igangsat. Vi opfordrer til afslappende aktiviteter, fx gåture i skoven, nyde haven, meditation, læsning mm.
 
Behandling i vand 
Vandet tilføjer en ekstra dimension til behandlingerne, hvor kroppen flyder med støtte fra terapeuterne. At være i vand, giver kroppen større frihed til bevægelse. Dette kan hjælpe kroppen til at frigøre spændingsmønstre. 

Krop og sind 
I et intensivt behandlingsprogram som dette, bliver kroppens selvhelbredende egenskaber forstærket. Det er en proces hvor frigivelser ofte sker, både på det fysiske og i den følelsesmæssige dimension. De fleste klienter får større indsigt i dem selv, og opnår derved muligheden for at prioritere vigtige og positive ændringer i deres liv. 
Denne proces hedder Somato Emotional Release, SER®, hvilket indikerer at vores fysiske krop er tæt forbundet med vores sind, tanker og følelser. I sådanne intensive processer skabes der mulighed for at bearbejde traumer på flere niveauer, da krop , sind og ånd betragtes som en helhehed.
 
Mine kolleger er:
Jonna Stillhoff              Holbæk           www.stillhoff.com
Birgitte Dath                 Ordrup            www.birgittedath.dk
Inkeri Lappi                  Finland            www.inkerilappi.fi
Ulla Thoresen               Sverige            www.kostverkstaden.com
Thomas Rasmussen    Værløse           www.manuel-medicin.dk
Muligvis får vi også besøg af Nick Holby, Berlin.
 
Vækker dette din interesse, så kontakt mig gerne for en snak.
 
 Hvis vandbehandling har din interesse, eller du er nysgerrig omkring det, så henved dig endelig. Jeg kan altid finde en bassin tid.
 
Det er altid muligt at få en "helt almindelig" kraniosakralbehandling :-)
 
Læs mere om kraniosakralterapi på http://www.hellewulffhansen.dk/Kraniosakralterapi
 
De bedste hilsner Helle