Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Hej


Jeg ønsker god sommer til alle, vi har stadig noget til gode her i August. I aften var der den smukkeste solnedgang over lillebælt. Jeg ville så gerne sætte et billed på, men det driller mig, eller rettere, jeg har ikke helt styr på det. Og nu skal nyhedsbrevet ud

Jeg håber, at vi til September vil føle os fyldt af sol og varme, at æblerne har fået "røde kinder" og røde hyben på stranden. Vandtemperaturen er på vej over de 15 grader. 

Jeg starter kurser d.31.8.Klinikken er åben hver dag. 

På fredag d.14.8 starter jeg efterfødselskursus, på opfordring af en mødregruppe. 
Det er dejligt og der er plads til et par stykker mere. 

Der bliver nu også pilates mandag. Husk, at man kan flexe rundt på de forskellige hold hvis man er forhindret i at deltage på det man er meldt på.

Lige en meget praktisk ting: Vi får nyt net, derfor har jeg også fået ny mail: hellewulffhansen@gmail.com. Jeg vil sørge for at begge virker, men nu er der et alternativ, hvis noget skulle gå galt.

 
Tilmelding til kurserne:
mail: hellewulffhansen@gmail.com
tlf.: 26213698 / 64423638

Kursuslokale og klinik ligger på Broendegården, Assensvej 17, 5580 Nr.Åby
 

Hold for efteråret

Gotved og Pilates
Stræk og gennemstrømmende bevægelser, styrkegivende øvelser og afspænding.

Tirsdage
Kl.9.00 - 10.15
kl.10.45 - 12.00
kl.16.30 -17.45
kl.19.15 - 20.30
Start d.1. september 2015, 14 gange, 800 kr.


Pilates er rolige, styrkegivende øvelser der skaber balance i den bærende muskulatur. Den skaber centrering i kroppen og en god kropsholdning samt bevidsthed om åndedrættet. Bevægelse der giver styrke og spændingsbalance. Vi slutter med afspænding.
Mandage og Torsdage kl.17.15 - 18.30.
Start d.31. august og 3.september 2015, 14 gange, 800 kr.

Efterfødselskursus er bevægelseskursus for nybagte mødre. Vi lægger stor fokus på genoptræning af bækkenbubd, mave og ryg. Bevægelighed, styrke, udspænding/afspænding af kroppen. Børnene er med og vi vil også lave lege der styrker motorikken og massage med dem.
Fredage kl.10 - 11.30, start d.14.8, 6 gange, 500 kr

Læs mere om kurserne på www.hellewulffhansen.dk
 

Kurser i afspænding

Afspænding er et vigtigt element i hverdagen, eller rettere spændingsbalance. I dag bruger vi mere udtrykket mindfull. At leve mindfuldt, at leve i spændingsbalance. Det at få ro på, lige at mærke efter, at få jordforbindelse og overblik, at være accepterende overfor det der er. Det kan gøres på mange måder, og nogle er mere "op i tiden" end andre. Hos mig kan være de langsomme øvelser vi fordyber os i, de 10 min vi bruger på afspænding på hold, eller en kraniosakralbehandling der går i dybden. Eller via tilgangen til bevægelse og behandling. For dybest set, er det en måde at gå til livet på, hvis jeg skal blive lidt lommefillosofisk. 

De seneste år har jeg haft " lørdag med fokus på åndedrættet" og aftener med "meditativ bevægelse". Det fortsætter jeg med. Jeg synes det er et godt suplement til holdundervisningen og til kraniosakralbehandling. Det er godt at kende metoder til at hjælpe sig selv, og det er godt at give sig tid til stille øvelser og fordybelse. 

Lørdag med fokus på åndedrættet - en dag til ro og fordybelse:
Åndedrættet er ikke bare en automatisk muskelbevægelse, åndedrættet spejler hele kroppen og det fortæller hvordan vi har det. Så fordybelse i åndedrættet er fordybelse i hele kroppen. Vi laver fysiske øvelser, afspændingsøvelser og bevidsthedsøvelser der understøtter et friere åndedræt. Vi skaber plads til åndedrættet. Et frit åndedræt er afgørende for vores velbefindende.
Lørdage d.10.10 og 21.11 kl.9.30 - 12.30. 250 kr, tilmelding 1 uge før. Dagene er uafhængige af hinanden.

Meditativ bevægelse:
Langsomme bevægelser der minder om Qi Gong. Styrker balance, jordforbindelse og "flowet"/gennemstrømningen i kroppen. Vi slutter med meditation. Mit ønske er at vi går derfra med en rolig krop, klare sanser, hovedet i himlen og fødderne på jorden.
Sidste torsdag i måneden: D.24.9, 29.10 og 26.11 kl.19 - 20, 100 kr. Tilmelding senest søndagen inden.



 

Kraniosakralterapi

I juni fortsatte jeg kursusrækken med Visceral manipulation, organterapi. Det er nu ikke manipulation som ordet siger, men afspænding af vævet så organerne kan bevæge sig frit. Denne gang var det bækkenorganerne. Det var et længe ventet kursus. Det er jo et område vi også arbejder meget med i bevægelse. Et område med mange problemer især for kvinder.
Jeg synes jeg fik rigtig gode teknikker og jeg ser allerede gode resultater med dem. Jeg har lært mere om at afbalancere halebenet. En spænding på halebenet giver spænding hele vejet op i kroppen. Spændinger i bækkenorganernes ligamenter påvirker hofter osv. Inkontinens kan også arbejdes med ad denne vej, det handler ikke kun om træning.

Til september fortsætter jeg kursusrækken om organterapi. Frihed og afspænding omkring organer er vigtigt. Dels for organernes funktion, dels for samspillet med åndedræt, rygsøjlen, nervesystemet.

I sommer har jeg så igen været på kursus i delfin baseret kraniosakralterapi. Og nu er det jo ikke sådan, at jeg om lidt har en delfin i åen og laver behandling der :-) Mange har spurgt til det, og det kan godt virke lidt "urealistisk". Men for mig er det en kæmpe oplevelse at mærke delfinens intelligens. Jo, jeg er overbevist om, at de på mange planer ( alle måske?), har en højere intelligens end os mennesker, og jeg føler ydmyghed over  at være i nærheden af dem. De er meget bevidste og "alkærlige". Denne "alkærlighed" oplever jeg personligt støtter vores udvikling fysisk som psykisk.Deres lyde, som vi kun opfatter 1/10 af, går ind og vibrerer i kroppen og påvirker vores fysik og udvikling.
Fysioterapiklinikken vi besøgte i Tyrkiet, arbejder med handicappede børn,delfiner og kraniosakralterapi med rigtig gode resultater. Jeg vil ønske, at det var mange børn - og voksne - forundt.

D.11.11 kl.19 holder jeg et foredrag om kraniosakralterapi - hvad det også er. 

Læs mere om kraniosakralterapi på www.hellewulffhansen.dk

De bedste hilsner Helle