Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
  
Jeg ønsker dig et godt og sundt nytår 2021
- og håber at julen var glædelig og varm.
 
 
 Der er et begreb der hedder :"Less is more".
 Det kan man godt lommefillosofere lidt over.
 
Lanternen på billedet er for mig et "billede på" at "less is more".
Vi havde dem for nogle år siden til nytårsaften, det var en nydelse.
Nogle få lanterne svævede optændt afsted, i stilhed, et langsomt fyrværkeri.
 
 "Less is more" begrebet giver mening for mig i mange faglige sammenhænge. 
 
I kraniosakralterapien oplever jeg dagligt hvordan en ganske blid og præcis berøring, kan gå dybt i kroppen.
Spændinger er ofte beskyttelse. Beskyttelse skal ikke mødes med for stor kraft, men med den kraft "den kan rumme".
 
Ligeså med bevægelse.
En deltager skrev: egentlig synes jeg ikke, at vi laver noget særlig hårdt til gymnastik. Alligevel kan jeg altid mærke i hele kroppen, at jeg er godt brugt.
Feltet mellem spænding og afspænding, hvor kræfterne afstemmes, giver balance, flow og energi, så føles det lettere at bevæge sig.
 
Vi har i året der er gået ikke kunnet bevæge os kraftigt indenfor, det må foregå ude, og sådan bliver det lidt endnu.
 
Klinik og holdundervisning er lukket frem til 17.1.2021
..... eller til jeg må åbne.
 
Jeg har få  ledige pladser til Gotved og Pilates. 
mandag kl.17.15- 1 plads
Tirsdag kl.10.45 - 1 plads
Tirsdag kl. 19.00 - 1 plads
Vi er 7-8 prs på holdet.
 
 
I fald nedlukningen for indendørs aktiviteter fortsætter, vil jeg tilbyde træning udendørs.
Opvarmning, gåtur med fokus på gangfunktionen med frit flow, bakketræning og afslutning med stræk og udsigt over Føns Vig. 
Jeg vil også overveje noget online undervisning.
 
Dette skriver jeg nærmere om, når og hvis det bliver.
Vi er igen i en tid, hvor vi må tage tingene som de kommer og være med det der er.
 
 Da jeg var i skoven i går, tænkte jeg, at “skovbad” ikke kun er lysegrønne blade og fuglekvidder.
Faktisk er der stadig få fugle der kvidrer samt vind, duft, stilhed og lys.
Det lysegrønne er ikke i birkens blade, men i mosset i skovbunden.
Træernes grene er ikke kun brune, men lyser også rødligt, lilla og gyldent.
 
Naturen har også noget til os nu, både om morgenen, om dagen og i skumringstimen. 
Og naturen er ikke lukket ned - heldigvis.
 
 
 "Gå dig i balance" med Lisbeth Olesen. 
 
Lisbeth kommer igen d.5.3.2021 både med gang kurset, bakketrænings kursus og enetimer.
 
Læs mere nede i brevet.
 
Det gode ved Lisbeth´s gangkurser er, at hun har så meget fokus på hvordan vi bruger bevægelses energierne.
Når der er balance i kræfterne kan vi gå langt uden at få smerter. Med bedre form, udholdenhed og større nydelse til følge. Det er en fornøjelse. 
 
Lisbeth har skrevet en artikel om køb af vandresko.
En rigtig god artikkel.
Her gælder begrebet Less is more ikke :-) Ikke bogstavligt i al fald.
Lisbeth anbefaler bedre plads til fødderne, så gangbevægelsen i foden rent faktisk kan foregå, og dermed sende energien op i resten af kroppen.
 
Så læs den gerne inden du investerer. 
 
 
Se flere gode artikler om gang på Lisbeths hjemmeside:
 
 
 
 Alle aktiviteter foregår i mine dejlige lokaler  på
Broendegården, samt haven, skoven og stranden omkring.
 
Helle Wulff Hansen 
Assensvej 17, 5580 Nr Åby
Tlf: 26213698 
 
Følg mig også gerne på facebook:
 
Alle aktiviteter foregår med de gældende corona retningslinier.
 
 
Hilsen Helle
 
 

Kraniosakralterapi

I sidste nyhedsbrev skrev jeg om sammenhæng mellem fordøjelse og hjerne.
Jeg var på vej på kursus : "The Enteric Nervous System , the Second Brain" via Zoom. 
 
Det var et meget givende kursus, og jeg har haft stor glæde af at bruge det i klinikken.
 
Sammenhængen mellem fordøjelse og hjerne har især været hjæpsomt overfor migræne, hjernerystelser, kvinder med ubalance i hormoner og så selvfølgelig fordøjelsesproblemer.
Også hos de allermindste, som vi jo ikke helt ved om har hovedpine eller mavesmerter , men har svært ved at sove og finde ro.
Så det giver god mening at hjælpe nervesystemet på vej til spændingsbalance.
 
Min plan for de næste par uger er, at fordybe mig i et online anatomikursus jeg følger. Så jeg får noget godt ud af tiden med nedlukning.
 

Gå dig i balance, bakketræning og enetimer med Lisbeth Olesen

Gå dig i balance d.5.3 kl 10-13, 500 kr
Bakketræning    d.5.3 kl 15-18, 500 kr
 
Vi ved alle, at det er godt at gå - og endnu bedre når du går naturligt i balance - men hvordan?
 
Med udgangspunkt i Gotvedgymnastikken, der baserer sig på vores medfødte naturlige bevægelsesmønster, gennemgås gangbevægelsen. Gangbevægelsen er fundamentet for alle øvrige bevægelser i dagligdagen.
Du vil få indsigt i, at måden du går på har betydning for kroppens balance. 
Du får vejledning og konkrete tip, der indøves og trænes godt igennem:
- teknikker der afbalancerer kroppen
- svingkræfter der styrker din muskulatur og holdning
- aktivere naturlige bevægelsesenergier som åbner for bedre flow i gangen.
 
Alt sammen inspiration til at arbejde med din krop, mens du går.
 
Det er naturlig bevægelse og træning, der fremmer en naturlig lettere gang - og det i sig selv er med til at fremme bevægeglæden.
At arbejde med kroppen på den måde er i høj grad mindfulness, hvor du kommer tættere på dig selv.
max 8 deltagere.
Læs meget mere på Lisbeths hjemmeside www.lisbeth-olesen.dk
 
Enetimer aftales med Lisbeth på liol@email.dk.

Timen indledes med en kort introduktion til ‘Gå dig i balance’, hvorefter dit ønske og formål med forløbet afklares. Herefter ser jeg dig gå.

Med udgangspunkt i dit mål og ganganalysen superviserer jeg dig, så du får lige netop de korrektioner, der gavner din krop og din gangbevægelse.